Jeg siger altid til forældre, der ringer for at aftale dåb i Årby kirke, at jeg er vild med at døbe børn. Men måske burde jeg i virkeligheden sige kort og godt, at jeg er vild med at døbe!
Når forældrene ringer er dåben en glædelig begivenhed, hvor familien inviterer fra fjern og nær de mennesker de føler forbindelse til, det være sig familie og venner og ikke mindst de omhyggeligt valgte Gudforældre og faddere. Og det er ofte den første fest, de nybagte forældre og naturligvis dåbsbarnet afholder og selv er centrum for. Og det er nok barnedåben vi i Danmark og i folkekirken er vant til at forbinde med det at blive døbt.
For vi er vant til at tænke dåb som enten de små kære dåbsbørn i de fine arvestykker af nystrøgede blonder og broderier de fleste dåbskjoler er, eller som nervøse og akavede 7. klasser, der i gåseøjne er nødt til at blive døbt inden konfirmationsdagen i forbindelse med deres valg om at blive konfirmeret.
Men dåbens mirakel er jo for alle, som ikke tidligere er døbt! Man kan altid komme til dåben om man 6 år, 26, eller 56 år gammel. Dåben er det ene af vores protestantiske kirkes to hellige handlinger, de to sakramenter, som tæller naturligvis dåben og det hellige måltid, nadveren. I dåben optages den døbte i Guds sammenhæng, og får barnekår hos Gud, og i kraft af dåben får Fadervor sin mening som Fadermin. Samtidig optages den døbte i sin kristne sammenhæng, som i vores del af verdenen vil sige den danske folkekirke.
Og som præst findes der, for mig, ikke noget bedre end igennem dåbens nåde at åbne Guds sammenhæng for et andet menneske om det er en 4 måneder dåbsprins eller – prinsesse eller det er en sød og nervøs kommende konfirmand eller det er en voksen mand eller kvinde med ønsket om Guds sammenhæng i deres liv.
Dåben storvasker os mennesker, med korstegnelsen og vandet som det synlige tegn på en usynlig nådegave. Dåben åbner vores hjerter for Gud selv, Fader, Søn og Helligånd og med dåben følger løftet om at vi fra den dag af aldrig vandrer i livet alene, men altid har en sammenhæng, et helle at vende tilbage til. Dåben gør kirken til den døbtes andet hjem og udgangspunkt.
Derfor er jeg vild med dåben og derfor er jeg vild med at døbe!
Og lad mig hermed afslutte med en opfordring til alle, der skulle gå og tro, at det med at blive døbt er for sent – kom endelig forbi! Det kræver mindre end du tror og gaven er større end du tror! Jeg døber til hver en tid glad og gerne.
Og til alle dåbsforældrene gamle, nye og kommende jeg er vild med at døbe børn og jeg glæder mig til at følge deres opvækst, når de kommer forbi med vuggestuen, børnehaven eller når de en dag skal konfirmeres.
Gud med alle og god sensommer!
Sognepræst Helga T. Jensen
Leave a Reply