Dine håndører kan bringe glæde, håb og ikke mindst liv til andre.
Når Årby kirke og kirkerne hen over det ganske danske land ringer til gudstjeneste, så ringer de også til indsamling – hver eneste søndag!
Det er en af de ældste traditioner i vores kristne kirke, at vi når vi samles, er vi også sammen om at samle ind og give til andre – igennem Folkekirkelige foreninger og formål. Det vil sige at foreningerne og organisationerne, der kan kalde sig folkekirkelige, har folkekirkens værdi- og trosgrundlag, som deres udgangspunkt, for det arbejde de gør.
Vi har i Årby menighedsråd diskuteret og fundet frem til fire gode formål for dette kirkeårs indsamling, fordelt på fire perioder, formålene er udvalgt med tanke på at pengene skal gøre godt, hvor de kommer frem. Sådan at dine og mine penge, dine og mine håndører, bringer glæde, håb og liv hvor de kommer frem. Og derfor har vi valgt:
Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp.dk (5/1 – 15/2)
Den grønlandske Bibelsag: www.tinyurl.com/po549m3 (16/2 – 1/6)
KFUM’s Soldatermission: www.kfums-soldatermission.dk (8/6 – 28/9)
Missionen blandt Hjemløse: www.weshelter.dk (5/10 – 31/12)
Så kommer du/I til kirke en søndag, så er det en af disse 4 formål vi samler ind til. Og som du/I kan være med til at støtte ved at lade jeres bidrag drage ud i verden med glæde, tro og liv til næsten, som vi ikke kender. Og på den måde kan vi prøve at gøre det vi skal, nemlig: Elske vores næste, som os selv.
Altid med venlige hilsner
Sognepræst Helga T. Jensen
Leave a Reply