Kirkens Historie
Den oprindelige kirke fra 1200-tallet er bygget af kam-pesten og i romansk stil. Middelalderen igennem voksede kirken sig imidlertid stadig større. Først mod vest, senere kom det nordlige sidekapel, dernæst tårn og senest det noget større kapel mod syd. Stilen blev ret hurtigt ændret til gotisk, og materialerne til munkesten. Fra ca. år 1300 er hvælvingerne kommet til successivt. Ca. år 1500 blev koret udvidet til et lang-skibskor med sakristi mod øst. I det nordlige sidekapel er der spor efter en kamin, og de oprindelige nicher og små vinduer blev genetableret ved den seneste restaurering i 1967. Det store sydlige sidekapel der er fra ca. år 1500, blev efter al sandsynlighed bygget som et Maria-kapel, men fik kun lov til at fungere kort som sådan. Efter 1536 blev Maria-alteret fjernet og rummet blev degraderet til kalk-rum, som der står, altså redskabsrum, og som sådan fungerede det indtil 1964.
Kirken var oprindelig indviet til Jesu mor og er altså en “Vor Frue-Kirke”.
Derfor genfinder vi hende nu atter et par steder i kirken:
Centralt placeret på alterbordspanelet mellem to andre helgener (billedet blev overmalet efter reformationen og blev ført afdækket ved kirkens restaurering i 1967).
På Maria-tavlen i den kendte, middelalderlige opstilling som Maria i solgissel. Tavlen erstærkt medtaget efter at have været deponeret mere end 300 år på kirkens loft, den er nu ophængt i det nordre sidekapel.
Maria var oprindelig den centrale figur på altertavlen. Efter reformationen valgte man at beholde den katolske tavle med de tolv apostle og de fire kirkefædre, men mariafiguren blev fjernet og den centrale plads blev ud-fyldt og erstattet af bibelcitater.
Enhver kan hver søn- og helligdag konstatere klokkernes smukke klang og samklang, for de sidste fem minutter før gudstjenesten ringes der med alle tre klokker samtidig.
Kirkens klokker minder dagligt om kirkens tilstedeværelse i sognet. Morgen- og aftenringningen er en rest af tidebønnerne fra katolsk tid. Især for landbefolkningen fortsatte disse ringninger med at have betydning. Førhen var det almindeligt, at man et øjeblik stoppede op i dagens gøremål, bøjede hovedet og foldede hænderne til en kort andagt, når aften-klokken lød.
I Aarby kirke har vi tre næsten nye klokker, som alle er støbt i Karlsruhe, Tyskland i 1969.
Fløjaltertavlen – Kirkens ældste billedudsmykning
Inde i kirken bemærker vi straks den store fløjalter-tavle fra ca. år 1500 med de 12 apostle og fire kirke-fædre. Alterbordsforsiden med sct. Nicolaus, sct. Maria og sct. Margrethe er fra slutningen af 1400-tallet og dermed kirkens ældste billedudsmykning.
Mariatavlen i våbenhuset – Fra ca. år 1500
Mariatavlen er af samme alder som altertavlen. Da tavlen var ny, fremstod den utroligt smuk. Nu til dags har tiden dog sat sit præg på det aldrende værk. I katolsk tid har den været en del af et Maria-alter i den søndre bygning, som nu er våbenhus. Med reformationen i 1536 blev alteret revet ned og billedet lagt op på kirkens loft.
Bogen om Aarby Kirke
af tidligere sognepræst Leif Jensen
Bogen om Aarby Kirke er en blanding af faglitteratur for kendere, en hurtig hjælp til turister og sognebørn og af forfatterens opfattelse af emnet. – På fornemste måde er det lykkedes at give en meget pædagogisk, saglig beskrivelse af kirkens historie, som gør den meget læsevenlig og informativ. Bogens illustrationer i form af tegninger og fotografier bidrager i højeste grad til bogens høje pædagogiske niveau.
Prædikestolen med evangelistsymbolerne og lyd-himlen er fra 1634, altså fra Chr. 4. tid.
Kommende begivenheder
Mission
Tryghed og kærlighed i en foranderlig verden
Vi tror på tryghed og næstekærlighed for alle mennesker på denne jord, hvorfor vores vision er bygget op omkring at hjælpe mennesker i nød. Kirken er altid åben for sjælesorg, og Gud vil altid være ved din side.
Værdier
Elsk, som du selv vil elskes
Vi mener at man skal behandle andre som man selv vil behandles. Aarby Kirke er åben for alle uanset køn, race og politisk overbevisning. Aarby Kirke er et hjerterum for alle.
Tro
Fader vor du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.