Arrangementer
  Årby Sogns Filmklub              
 


Filmklubben har som formål at vise gode kvalitetsfilm for medlemmerne.



   
 

Sæson 2017/18 

Vi mødes 3 gange i efteråret den sidste torsdag i henholdsvis september (den 28.), oktober (den 26.) og november (den 30.) De to første gange kl. 19 og sidste gang i efteråret kl. 18. Vi bestræber os på at slutte hver gang kl. 22.


Når vi begynder kl. 18 i november måned, er det fordi, vi spiser smørrebrød sammen inden vi ser film. Vi skiftes til at tage kage med, kirken giver kaffe og te. Det er gratis at deltage, man behøver ikke melde sig til på forhånd, men kan bare møde op - så velkommen.


Vi plejer at være 15 til 20 hver gang og har det rigtig hyggeligt, også i snakken bagefter om filmen.


Hvilke film vi skal se, snakker vi om undervejs. Alle kan foreslå film, som de godt kunne tænke sig at se, eller har set, og som de derfor gerne vil foreslå til en filmaften. Det må meget gerne være med en kommentar om hvorfor filmen. Vi har både set film af nyere dato og ældre film i mange forskellige genre.

 

Flere har givet udtryk for, at de godt kan lide de valgte film, netop fordi det ofte er film, de ikke selv umiddelbart ville opsøge.


Er der problemer med transporten kan I bestille kirkebil hos flextrafik (70262727). I skal selv lægge ud, men kan få beløbet refunderet hos enten Helga (præsten) eller menighedsrådet. Det kræver blot at I har fået en kvittering af chaufføren.


Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at kontakte enten Karsten Jørgensen 40389707 / 59620224 karstenj49@gmail.com eller Helga Tidemand Jensen 5950 4105 praesten@aarbykirke.dk.

 

 

   
 

Der er også næsten altid hjemmebagt kage med som filmklubbens deltagere skiftes til at medbringe, dog kun hvis man har tid og mulighed herfor.

 

   
 

Et spændt og tændt filmklubhold lige inden filmens begyndelse, kaffen er skænket og kagen om lidt på tallerknen, så filmen kan nydes.

 

   
     
       
 

27.08.17
Fotokunst på væggene i Sognegården ... 

 

01.08.17
Høstkoncert med Det Danske Drengekor ... 

 

 

 


 

 

                                                                                                                                                                                            ©2008 www.kirkecom.dk